Fast arbejde

Kom med bag facaden med "Fast arbejde"

Thyborøn - Lemvig

Læs mere om vores afdelinger

CDT / Hydrografisk winch

Læs mere om CDT / Hydrografisk winch her.

Thyborøn Skibs & Motor A/S - Virksomhedsprofil

Thyborøn Skibs & Motor A/S har 40 års erfaring inden for ny- og ombygning samt reparationer af fiskefartøjer. Hertil kommer mange forskellige former for udstyr og tilbehør, som leveres til den danske og den internationale fiskeflåde. Med overtagelsen af Lemvig Skibsreparation ApS, nu Lemvig Maskin & Køleteknik ApS, i april 2003, dækker virksomheden et særdeles bredt felt inden for marinesektoren.


Begge firmaer administreres fra Thyborøn og beskæftiger ca. 70 medarbejdere. Medarbejderstaben er sammensat med henblik på størst mulig faglig ekspertise og består af skibsmontører, kølemontører, maskinarbejdere, skibsbyggere, svejsere samt aluminiums- og stålbyggere.

Vi udfører ny- og ombygning samt nyinstallation og reparation af motorer, konstruktion af marineudstyr, hydraulik-, stål- og aluminiumsarbejder, fabrikation af alle former for tromle- og spilløsninger, produktion af landgange og falderebstrapper, landgangsstiger, fortøjnings- og lodslejdertromler. Virksomheden beskæftiger sig desuden med køle- og frostteknik.

Vi har mange års erfaring med fremstilling af styrehuse, Thyborøn Styrehuse overbygninger,  luger m.v. i aluminium. Vi  producerer endvidere brand- og lænsepumper, galger til redningsbåde, hummerskyllere og Neptun gasapparater.

Spil- og tromleanlæg udgør en væsentlig del af produktionen. Der er tale om unikke kundetilpassede løsninger – ikke blot til fiskeflåden, men også til slæbebåde, redningsfartøjer, fragtskibe m.fl.

Vi leverer også en lang række produkter og løsninger til landbaserede kunder, såsom fiskeindustri, fiskeauktioner, isværker, slagterier, fjernvarmeværker og rensningsanlæg. Ligeledes er vor køle- og frostafdeling, foruden skibsløsninger, beskæftiget med en lang række opgaver på landsiden. Vi arbejder desuden for Farvandsvæsenet og udfører reparation og vedligeholdelse af redningsbåde på vestkysten. 

Vi ved, hvilke krav der stilles til maritimt udstyr. Vi ved, hvilke ekstreme belastninger det udsættes for på havet. Vi ved, hvor vitalt det er at motorer, udstyr og grej fungerer optimalt under alle vejrforhold – kort sagt ved vi, hvilke krav der stilles til robuste, fleksible og pålidelige løsninger til havs – en ekspertise, som vi bringer videre til vore landbaserede løsninger.

Hent vores brochure (pdf fil)

Kontakt

Thyborøn Skibs & Motor A/S

Beddingsvej 5
7680 Thyborøn

Tlf.: +45 96 900 100
Fax: +45 97 831 982

Mail: 3xj@3xj.dk
Fakturamail: kk@3xj.dk

Om Os

Thyborøn Skibs & Motor A/S har 40 års erfaring inden for ny- og ombygning samt reparationer af fiskefartøjer. Hertil kommer forskellige former for udstyr og tilbehør, som leveres til den danske og internationale fiskeflåde. 

Læs mere om os her ...